Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ferie (Herunder behovsåbent)

 

Dage med behovsåbent i Kolding Kommune.

I Kolding kommune er det politisk bestemt, at der i visse perioder af året, kun holdes en daginstitution i hvert skoledistrikt åben. Man kalder det behovsåben, fordi det er beregnet for de børn, hvor forældrene har behov for, at deres barn er i et pædagogisk tilbud.

Dage med behovsåbent i Kolding Kommune

  • De 3 hverdage før påske
  • Fredag efter Kr. Himmelfartsdag ​
  • Uge 28-29-30 
  • Dagene mellem jul og nytår

Dage hvor der er helt lukket (hvor der ikke tilbydes alternativ åbent):

  • Grundlovsdag -5.juni
  • 24.december
  • 31.december lukkes der kl.12.30

I alle institutioner vil forældrene i god tid inden ferieperioderne, blive bedt om at tilkendegive, om deres barn holder fridage/ferie eller har brug for det pædagogiske tilbud. Dette foregår som hovedregel via Aula eller alternativt som opslag i institutionerne.

I nogle perioder kan det pædagogiske tilbud være flyttet til en anden institution. Der vil som hovedregel følge personale med børnene, dog ikke i den fulde åbningstid.

I tilfælde af tilmelding vil institutionen igen kontakte forældrene ca. en uge inden ferieperioden for at høre, om der skulle være ændringer i forhold til det indmeldte.

Det er meget vigtigt for den enkelte institution, at målrette personaleressourcer med antal tilmeldte børn. Dette for at frigive ressourcer til de perioder, hvor der er mange børn. Det er også grunden til, at der skal angives et ca. komme/gå tidspunkt, så personaleressourcerne kan udnyttes bedst muligt. Kommer barnet alligevel ikke, trods en tilmelding skal forældrene melde afbud hurtigst muligt – og senest om morgenen samme dag.

Daginstitution Drejens er i behovsåbenfællesskab med Eltang, Kernehuset, Strandhus og Kongebjerget. Institutionerne har åbent på skift og der er ikke nødvendig kendt personale til stede.