Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Specialpladser

Info om specialpladser.

 

Specialpladser:

Vi har 7 specialpladser i Daginstitutionen Drejens vuggestue. Disse 7 pladser er fordelt på vores 3 teams, Tanglopper, Blæksprutter og Søstjerner. 

 

Målgruppen:

0 - 4-årige børn med generelle udviklingsmæssige udfordringer, sproglige, sociale og følelsesmæssige udfordringer og/eller fysiske handicap. Børnene indgår i de tre almene teams. Børnene skal være kendt af PPR og der kan ved behov udfærdiges en PPV. Børnene kan være i gang med udredning på børnepsykiatrisk afdeling.

 

Indstilling:

  • af et barn til visitation til en specialplads kan foretages, af en småbørnskonsulent, sygehuse, institutioner eller dagpleje.

  • Visitation af børn til en specialplads i Drejens vuggestue, foregår i visitationsudvalget bestående af psykolog, talepædagog og fysioterapeut fra PPR samt specialpædagogisk konsulent fra børneområdet. 

  • Forældre til et barn, der tilbydes en specialplads i vores vuggestue, inviteres til et besøg og en samtale med afdelingslederen i vuggestuen, med henblik på rundvisning og orientering om vores tilbud.

  • På baggrund af besøget og samtalen med afdelingslederen tager forældrene stilling til om de ønsker specialpladsen.

  • Ønskes specialpladsen skal forældrene give besked til vores specialpædagogisk konsulent der via pladsanvisningen indmelder barnet i specialpladsen i vuggestuen.

 

Opstartssamtale:

Inden opstart i vuggestuen inviteres forældre og tværfaglige samarbejdspartner til et opstartsmøde med afdelingslederen og kommende primærpædagog. Mødet er et gensidigt udvekslingsmøde mellem forældre, nye og gamle samarbejdspartner. Hvor målet er, at udveksle erfaringer og drøfte fremtidigt samarbejde vedr. indsatsen omkring barnet/familien. 

 

Inklusion:

Børnene der visiteres til en specialplads i Drejens vuggestue har forskellige behov i forhold til at komme i trivsel og udvikling. Børnenes behov tilgodeses ved at arbejde inkluderende i en vuggestuegruppe ud fra en handleplan. Det betyder at børn og ansatte i det team barnet er indskrevet på, i det daglige er sammen i mindre grupper, bestående af både børn i specialplads og teamets øvrige børn. Herudfra arbejder pædagoger og medhjælpere sammen om at nå målet i handleplanen.

 

Samarbejdet mellem teamets personale:

Primærpædagogen har ansvaret for at fastholde den røde tråd i det pædagogiske arbejde. Samtalerne med forældrene, statusrapporter, samarbejde med andre fagpersoner. I det daglige er det ikke nødvendigvis primærpædagogen, som er sammen med barnet i gruppen. Det kan være en af de øvrige pædagogiske medarbejder på teamet.

 

Handleplan:

  • Den første tid i vuggestuen er der fokus på at barnet får en tryg tilknytning til primærpædagogen og, at der bliver etableret et konstruktivt forældresamarbejde.

  • Den første handleplan udarbejdes ud fra den viden, der er om barnet. Viden fra opstartsmødet og den PPV /indstilling, der har dannet grundlag for visitationen.

  • Når barnet har været i vuggestuen i 3-6 måneder, laver primærpædagog en udviklingsprofil på barnet ud fra Kompetencehjulet.

  • Kompetencehjulet danner efterfølgende grundlag for den kommende handleplan som hver måned bliver evalueret på et specialteammøde.

  • I vil som forældre blive opdateret løbende på hvad der er fokus på i det pædagogiske arbejde med jeres barn. Når barnet har været i vuggestuen ca. 3 måneder bliver forældrene inviteret til en samtale med fokus på hvordan barnets opstart har været i vuggestuen.

 

Samarbejde med PPR.

Hvem fra PPR:  en fysioterapeut, en talehørekonsulent og en psykolog.

Vi har et tæt samarbejde med PPR om børn i en specialplads. 4-6 gange om året deltager PPR på vores specialteammøde hvor pædagogerne kan få faglig sparring, vejledning og inspiration til nye metoder og fokuspunkter i forhold til den gældende handleplan og barnets udvikling.

De forskellige fagpersoner i PPR inddrages til observation på barnets, alt efter hvilke udfordringer barnet har.

 

Statusmøde:

1-2 gange om året afholdes der et statusmøde.

På statusmødet deltager: forældre, primærpædagog, tværfaglige samarbejdspartner og afdelingslederen af vuggestuen.

Forud for dette møde har primærpædagogen udarbejdet en statusrapport som er gennemgået med forældrene inden mødet.

Ligeså har de involverede parter fra PPR udarbejdet en PPV.

Dette daner baggrund for samtalen på statusmødet.       

I løbet af barnets 4 år vil der på baggrund af statusmøderne blive taget stilling til om barnet kan komme i en almen børnehave. Hvis det vurderes at barnet har behov for særlig udviklingsstøtte blive der udarbejdet en indstilling til visitationen. Visitationen vil på baggrund af indstillingen tage stilling til hvilke børnehavetilbud barnet tilbydes.